Ved et velbesøgt arrangement i samarbejde mellem Oktober Forlag og Håndslag lørdag eftermiddag på mærkedagen den 29. august, præsenterede Ebbe Riis Klausen, redaktør for Håndslag, den nye bog frisk fra trykken.
” Sejrrigt oprør skiller sig markant ud i strømmen af bøger og film om besættelsen, der fortsætter her 70 år efter dens afslutning. Det er den kæmpende modstandsbevægelses holdninger, den udtrykker – med direkte rødder i den aktive modstandskamp. Det er ikke en politisk, akademisk eller kunstnerisk bearbejdning af et gammelt stof med en anden dagsorden.
Det er simpelthen modstandsfolkenes fortælling: Sådan var det! Sådan var nazi, sådan var kollaboratørpolitikken, sådan var modstanden, sådan var omkostningerne. Og sådan var sejren, som i første omgang betød, at Danmark blev anerkendt som en af de allierede, som et besat land, og ikke som en tysk vasalstat på Hitlers side ved skabelsen af den ny verdensorden efter krigen.”Af Klaus Riis
Redaktør, Kommunistisk Politik
Læs hele anmeldelse på kpnet.dk: ‘Sejrrigt oprør’ (Oktober Forlag) er enestående vigtig bogudgivelse
Vejledende pris: 398,- kr.. Du kan købe den i boghandelen eller kontakte os for bestilling.