Frede Klitgård – En modstandsmand

frede_klitgard_5maj2005Frede Klitgård (1923 – 2015), var i mange år formand for foreningen Aktive Modstandsfolk og redaktør af modstandsbladet Håndslag. Efter det nazityske overfald på Norge og Danmark den 9. april 1940 dannedes der spontant unge modstandsgrupper i Esbjerg, Odense, Aarhus og Aalborg (Churchillgruppen). Frede Klitgård var medlem af Århus-gruppen, der fik en krank skæbne. Det var den første gruppe, der fik kontakt med den britiske hjælpeorganisation SOE (Special Organisations Executive) og tilgang til britisk sabotagemateriel og nødvendigt sprængstof. I flere aktioner lykkedes det at sprænge flere store fabrikker og standse al trafik i tre-fire eller flere dage til stor gene for tyskernes transporter af mænd og materiel til Norge, Finland og videre til krigen mod Sovjetunionen.

Et par uger efter den tyske militære undtagelsestilstand ved kulminationspunktet den 29. august 1943 med indførelse af dødsstraf eksploderede en ladning sabotagemateriel, Frede Klitgård transporterede på sin cykel i Viby. Han blev voldsomt slynget langt hen ad fortovet og var meget forslået og bevidstløs, da han blev arresteret af dansk politi og straks udleveret til tyskerne. Politimester Staunstrup, der besørgede “forretningen”, spredte en stor protestdemonstration og kørte med en væbnet eskorte på 20 mand sabotøren til Aarhus. I arresthuset ringede han på til den nyåbnede tyske afdeling. Her klaskede han hælene sammen for en tysk soldat, gjorde stram honnør og galede opstemt og triumferende, som om han havde vundet Anden Verdenskrig: “Wir haben ein Saboteur gefangen”. Samarbejdende dansk og tysk politi (Gestapo) og stikkere ivæksatte efterfølgende en oprulning, der 5. december 1943 førte til den første henrettelse af en dansk gruppe, nemlig fire sabotører. Frede Klitgård og tre andre dødskandidater blev i sidste øjeblik sorteret fra. På daværende tidspunkt fandt tyskerne det ikke opportunt at skyde så mange unge mennesker på en gang. Frede Klitgård blev deporteret til tugthuset Dreibergen ved Rostock med næsten 200 danske fanger og senere til koncentrationslejren Neuengamme. Han kom hjem med den svenske aktion “De Hvide Busser”.

Bogen “Sejrrigt Oprør” bringer mange andre beretninger og rummer uvurderlige kilder til oplysning, fordybelse og forståelse af den danske ungdoms uforglemmelige, opløftende og resultatrige nationale frihedskamp.

Staunstrup og andre håndlangere blev senere sparket opad og behængt med ordner og medaljer og aldrig draget til ansvar.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s