En af de største politiske »bomber« i dette århundrede detonerede 23. august 1939. da daværende Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (forkortet: USSR eller Sovjet) og Hitler-Tyskland indgik en ikke-angrebspagt.
Det er over 80 år siden, og det politiske landkort har undergået store ændringer siden da. Men netop omkring denne pagt er der spundet et væv af fordrejninger, løgne og myter. der alle har haft til formål at skjule det grumsede forspil for at vende krigen mod øst og knuse det daværende socialistiske Sovjetunionen.
Dengang som nu tjener historiefordrejningen et politisk formål.
Idag ved vi, at Hitler – opmuntret over vestmagternes såkaldte apeasementpolitik, der uimodsagt lod ham sluge Østrig, forærede ham Tjekkoslovakiet samt af fascismens sejr i Spanien den 11. april 1939 satte sin underskrift under Fall Weiss (Plan Hvid), der var kodeordet for Hitler-nazisternes feje og brutale overfald på Polen den 1. september 1939, hvormed Anden Verdenskrig blev skudt i gang.
Altså blot 14 dage efter at Franco med England og Frankrigs anerkendelse den 28. marts 1939 triumferende kunne marchere ind i Madrid beordrede Hitler overfaldet på det næste selvstændige land – Polen.
Det franske magasin Marianne havde den 9. marts 1938 på forsiden denne fotocollage med overskriften ”Et vanskeligt parti”. Mussolini og Hitler har gang i et parti skak, mens stormagterne står i baggrunden. De blander sig ikke. De nøjes med at se på.
I den almindelige antisovjetiske propaganda har ‘Hitler-Stalin- pagten’ i årtier været et stadigt tilbagevendende emne.
Det er besynderligt, at der ikke tales om den forræderiske pagt, som de vestlige stormagter indgik med den tyske naziführer Adolf Hitler i München den 30. september 1938. Her skænkede de Hitler Tjekkoslovakiet, nærede hans krigslyst og påkaldte krigen. Derfor er der grund til at blade tilbage og se nærmere på de handlinger, der førte til krigen.
Set fra Sovjetunionens og mange andre kræfters side var den tysk-sovjetiske pagt om ikke-angreb et behændigt politisk-diplomatisk træk, der tjente freden.
Der var ikke tale om nogen venskabs- eller bistandspagt med vidtgående forpligtelser. Pagten udskød den fra tysk side allerede besluttede udløsning af Anden Verdenskrig.
De sovjetiske ledere forstod at udnytte imperialisternes indre modsætninger og at krydse Storbritanniens og Frankrigs planer om efter München-aftalen at udvide samarbejdet med Hitler om bl.a. at foretage en nyopdeling af verden.
Pagten forhindrede umiddelbart, at Sovjet blev konfronteret med en tofrontskrig, som allerede var indledt med Japans krig imod Kina og væbnede indfald i Sovjet.
Den udsatte den store krig imod Sovjet i næsten halvandet år og gav dette land et betydningsfuldt pusterum til at organisere forsvaret og forcere rustningerne.
Det er et fælles træk hos alle professionelle antikommunister og historieforfalskere, at de lader, som om pagten faldt ned fra himlen i sidste halvdel af august 1939, kun ca. otte dage før Hitler-Tyskland kastede det meste af verden ud i Anden Verdenskrig.
Men store historiske begivenheder har deres egen udviklingshistorie og skal naturligvis ses i sammenhæng. Der er tale om en lang, uafbrudt kæde af små og store begivenheder, som vurderet i deres naturlige bestanddele viser, at krigen blev købt på afbetaling og var præget af forsøg på at jage Sovjet og Tyskland i totterne på hinanden.
Det bør ikke gå i glemmebogen, at det var de store monopoler og protyske/pronazistiske politikere, som tilførte den tyske rustningsindustri vældige summer, så Hitler kunne forny en stor del af de tyske rustningsfabrikker og iværksætte en gigantisk oprustning.
