»Fake news« og spind

Op til årsskiftet var pressen nærmest ved at koge over med problemet »fake news«, især blev de sociale medier så som Facebook udråbt som den helt store synder. Tyske politikere kræver millionbøder til de sociale medier. Stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg, lover at Facebook vil slå ned på falske nyheder. Undersøgelser beskriver problemet og dokumenterer, at testpersoner ikke kan skelne mellem sandt og falsk!

Og – Der er stadig fuld blus under kedlen.

Der eksisterer en enormt vidtrækkende, delvist organiseret misinformationskampagne rettet mod EU, de europæiske politikere og deres principper, siger en anonym medarbejder i EU-indsatsgruppen East Stratcom, der siden 2015 har overvåget udbredelsen af »fake news« i EU, til den tyske avis Der Spiegel. Uacceptabelt!

I december sidste år advarede den tyske efterretningstjenesten om en stigning i antallet af hackerangreb på tyske institutioner og en stigning i antallet af historier uden faktuelt grundlag, der sandsandsynligvis stammer fra Rusland.

Cyperkrigen raser og russerne hacker ikke kun Hillary Clintons mail, men også EUs ledere osv.

Anders Samuelsens første besøg som udenrigsminister gik til Ukraine, ledsaget af DR’s tv-hold. DR-reportagen, der blev sendt i 21 Søndag den 5. februar i år. Udsendelsen, de baggrunde og beskrivelse af situationen i Ukraine udsendelsen lagde for dagen, er blevet analyseret – sat over for et faktatjek af bloggeren og forfatteren Jesper Larsen – med det klare resultat, at intet, absolut intet kunne holde vand. Der var på enhver måde tale om »fake news« og krigspropaganda.

Krigspropaganda? Kan det virkelig hænde, at vi udsættes for grov manipulation? Bevidst manipulation?

Det amerikanske institut for propaganda, opstillede i forbindelse med 2. Verdenskrig en række grundprincipper for effektiv propaganda iflg. ’Den Danske Encyklopædi’: følelses-argumentation (det onde / det gode), vedholdende gentagelse, påstand (forenklet / slogan), generalisering, autoritetsudsagn (eksperter), frontdannelse (ansporing til adfærd).

Nazisternes kunne bare det dér. Før hvert større angreb iværksattes en pressekampagne beregnet på at svække deres ofre og forberede det tyske folk psykologisk på angrebet. I propagandasystemet var dagspressen og radioen de vigtigste våben, iflg. anklageren i Nürnberg-tribunalet.

F.eks. udsendte de tyske nazisters hovedledelse den 28. marts 1933 – altså lige efter at Hitler kuppede sig til magten – ordre om: »I samtlige lokale grupper og underorganisationer inden for NSDAP skal der straks oprettes aktionskomiteer for den praktiske, planmæssige gennemførelse af boykotten af jødiske forretninger … Boykotten er en ren nødværgeforanstaltning .. Aktionskomiteerne skal ufortøvet popularisere boykotten ved hjælp af propaganda og oplysning …«.

Sådan forberedtes Krystalnatten.

Skal NATO-landenes befolkninger acceptere den voldsomme oprustning på bekostning af velfærden i landene, så skal der velegnet krigsretorik til, klare fjendebilleder, udpegning af gode og onde, masser af gentagelser og ”uafhængige” eksperter ”neutrale” analyser.

Mon ikke at der trods alt er rigtig mange brugere af Facebook, der godt ved, at der er skæg og snot, fup og fidus. Og på den måde læser meget med en grand salt. Det er straks værre, når de store mainstream medier og TV tager fat og slipper det politiske spind ud og undlader at forholde sig kritisk og undersøgende hertil.

Der er vel en baggrund for, at politikere, brugtvognsforhandlere og journalister hører til de mindst troværdige faggrupper.

Det kunne egentlig være ganske interessant en dag at få at vide, hvor på troværdighedsskalaen de konstant anvendte eksperter, tænketanke, økonomer osv. placeres. Var der en eneste af disse, der forudsagde (og argumenterede for) danskernes NEJ til afskaffelse af EU-forbeholdene? Til Brexit? Til valget af Trump? Eller for den sags skyld sidste økonomiske krise?

Mon man kan blive ved med at blive anvendt som ekspert i TV, hvis man går imod den politiske mainstream?

Leder – bragt i Håndslag 1-2017

Håndslag nr. 1 2017 ude hos abonnenter

Indhold i årets første nummer af Håndslag (bladet blev sendt rundt til abonnenter medio februar).

Leder. »Fake news« og spind
Op til årsskiftet var pressen nærmest ved at koge over med problemet »fake news«, især blev de sociale medier så som Facebook udråbt som den helt store synder. Læs lederen her.

Fodboldfans smider nazi-spiller på porten
Fodboldklubben »Rayo Vallecano de Madrid« fra den spanske »Segunda Division« eller Laliga2 ligger i hovedstadens sydøstlig del – en bydel, der hedder Vallekas. Under Francos diktatur var bydelen kendt som et område, hvor modstanden mod fascismen var stor. Og her lever traditionen med at holde den antifascistiske fane højt stadig i bedste velgående.

Farcen om nyopførelsen af Frihedsmuseet vokser ufortøvet

Den pinlige samarbejdspolitik
Vi mangler stadig det endelige og officielle opgør med den såkaldte samarbejdspolitik under besættelsen med Hitler-nazismen, påpeger Erik Høgh-Sørensen og foreslår, at de ansvarlige samarbejdende partier drager historiens lære og undsiger den politik, der uden de dristige sabotørers og modstandsfolks indsats havde placeret Danmark som et nazistisk lydland. Partierne kunne så passende sikre fuld og fri adgang til arkiverne.

Livlig aktivitet på Nørrebro
Hjemmesiden dengang.dk, der bestyres af Hans Uwe Brodersen, indeholder adskillige relevante artikler om besættelsestiden og er bestemt et besøg værd.

En værnemager sættes ud af spillet
Hans Kirks beretning om sabotagen af værnemagerfirmaet Petersen & Wraae på Nørrebro. Beretningen var en af fem, som blev udgivet på Land og Folks forlag, solgt for 50 øre stykket og i øvrigt udkom i et oplag af 60000 hver. Det var vigtig for BOPA at udbrede forståelsen for sabotagen, samt forsikre om med hvilken omhyggelighed sprængningerne blev foretaget og sikring af at ingen uskyldige ville komme til skade. Hertil var det jo helt nødvendigt at skaffe penge til sabotørerne, der oftest levede i illegalitet.

Heising: En flygtninge historie
Tusinder søgte Danmark efter nazismens magtovertagelse i Tyskland i 1933. Den organiserede statslige terror igangsatte en omfattende flygtninge strøm, der gik i forskellige retninger. Hovedstrømmene gik til Frankrig, Tjekkoslovakiet, USA, England, Danmark, Sverige og Norge. De fleste steder blev de forfulgte udsat for alvorlige vanskeligheder, hvorfor de søgte videre efter et fristed. Det menes, at ca. 500.000 flygtede fra Tyskland. Heraf kom godt 20.000 til Danmark, men de fleste rejste hurtigt videre, her kom også den senere grafiker Alfons Heising.

»Erdoganistan«
Håndslags redaktør, Ebbe Riis Klausen var indbudt til at tale ved kulturaften i solidaritet med de tyrkiske folk december 2016. Talen bringes her.

Ingen danske tropper, fly eller krigsskibe til Syrien!
Vores egen regering er ikke i tvivl – nu skal indsatsen frem mod en opsplitning og deling af Syrien intensiveres. Danske specialtropper bevæger sig over grænsen og ind i Syrien, og Danmark sender mere krigsskyts i form af fregatten Peder Willemoes.

Protester mod NATO
Gerd Berlev gennemgår her, hvorfor fredsbevægelser i Danmark og Norden nødvendigvis må betragte modstanden mod NATO og NATOs støt voksende oprustning som en helt central opgave.

NATO holder sit kommende topmøde d. 24.-25. maj i Bruxelles. Mødet holdes i en situation, hvor Vesten har været i konstant krig siden 2001 og hvor militarisering, spændinger og krigsopbygning accelererer.

Bogomtale:
Demokratiet under radaren
af Bård Wormdahl, NRK-journalist og forfatter. Har blandt andet skrevet bøgerne «Spionbasen» (Pax 2015) og Satelittkrigen (Pax 2011).
Vores militære forbindelse til USA har ført Norge ind i en demokratisk blindzone. Offentligheden er ført bag lyset i forhold til Norges militære forbindelse til USA. Helt tilbage til 1954 og frem til i dag har Norge og USA indgået omfattende hemmelige af taler, som ikke har været en del af norsk NATO-medlemskab.

At »gå over grænsen«

Det er en hektisk og foruroligende tid, vi lever i.
Bekymring og usikkerhed, ja måske endda angst for, hvad morgendagen bringer, præger vores hverdag. Og med god grund.
Krise på krise afløser hinanden. Bankkrise, økonomisk krise, konkurser og firmalukninger, omstruktureringer (læs nedskæringer), årelang krigsdeltagelse, flygtningekrise, politisk krise.

Velfærdsgrundlaget, solidariteten forsvinder. »Luk døren« er det politiske løsen. Og dog – vi ser også tusinder og atter tusinder der går den anden vej. Der skammer sig over et Danmark, der hævder at der ikke er råd eller plads til nødlidende, skræmte og ulykkelige mennesker, der banker på døren. Mennesker der har forladt alt til fordel for en usikker flygtningetilværelse.

Det er netop, hvad der er situationen for millioner. En hverdag og et eksistensgrundlag der er smadret af års krig og udbombede byer. »Bekvemmelighed« hævder politikere.

Det minder om den skandaløse behandling, der mødte flygtninge op gennem 30’erne.
F.eks. mødte de tyske emigranter på flugt fra den nazistiske jernhæl kun liden forståelse fra officielt dansk hold. Den mægtige nabo mod syd måtte ikke generes. De, der alligevel slap ind, gik i årevis for lud og kold vand. Overlevede faktisk kun ved indsamlede midler fra skamfulde medmennesker. Flere emigranter blev senere interneret i Horserød-lejren – for sluttelig at blive udleveret til nazisterne.
På initiativ af Franklin D. Roosevelt afholdtes i 1938 i franske Evian ved Genevesøen en konference om fordelingen af jødiske flygtninge til Europa og USA med 32 deltagende lande. Resultatet blev en katastrofe. Mange nationer havde tilsyneladende sympati, men ingen havde lige plads eller råd til at huse de omkring 600.000 tyske jøder, der måtte væk fra forfølgelserne.
Grænsebommene forblev lukkede.

Hitlers »Führerbefehl« den 4. februar 1945 indledte det, der er kaldt den anden tyske invasion af Danmark. 300.000 tyske flygtninge sendtes til Danmark i løbet af blot 2½ måned.
Efter befrielsen blev der oprettet en særlig flygtningeadministration, som trods mange vanskeligheder – som f.eks. streng rationering og mangel på stort set alt – alligevel fik løftet opgaven og skabt ordentlige forhold. Den sidste flygtning forlod Danmark i 1949.
»Danmark i dag har ikke plads eller råd til tusindvis af flygtningene«, hævder politikerne og laver en lovgivning, så smykker og værdier kan konfiskeres og være betalingen for opholdet.
Det er at »gå over grænsen«, når statsministeren karikeres i brunt og skrårem, hyler indignerede politikere!

 Leder bragt i Håndslag nr. 1 – 2016

Håndslag nr. 1 2016 ude hos abonnenter

Et nyt nummer af Håndslag er i denne uge sendt ud med posten.

Indhold:

Udvist til terror og død.
Som en følge af borgerkrigen i Finland i 1918 søgte tusinder af finske arbejdere, ofte hele familier, tilflugt i nabolandet Sverige. I tusindvis blev de nægtet indrejse eller udvist.

Forfulgt – Fanget – Forrådt
Alle der var imod nazismen og Hitler blev forfulgt. Flygtninge der blev antruffet på den danske side af grænsen blev afleveret til Gestapo.

Lukkede grænser
Fra 1933 og frem til 1941 forfulgte nazisterne målet om at gøre Tyskland Judenrein (renset for jøder). Det betød at 150.000 eller en fjerdedel af de tyske jøder var emigreret i 1938.

Udlændingelov L87

2. tyske besættelse
Historien omkring de 300.000 tyske flygtninge der i miserabel tilstand sendtes til Danmark fra marts ‘45.

Nazismen lurer
Erik Høgh-Sørensen, der i mange år beskæftiget sig med og skrevet om terroristen Søren Kam, skriver i denne kronik at Søren Kams posthumt udkomne Bog burde tilbagekaldes og korrigeres før en genudgivelse.

Danmarks krige undersøges alligevel
Tribunalforening stiftet med det formål at tage initiativ til undersøgelse af Danmarks krige.

Læs leder: At gå over grænsen

Det antifascistiske tidsskrift Håndslag

Tale af Ebbe Riis Klausen ved præsentationen af bogen ’Sejrrigt oprør’, den 29. august 2015 i Oktober Bogbutik, København

Det antifascistiske tidsskrift Håndslag startede sin nu 30 årige løbebane som et internt medlemsblad for den i Danmark største frihedskæmperorganisation, dengang ’Foreningen af Erhvervshæmmede fra Frihedskampen”. Den blev senere til Aktive Modstandsfolk.

I midten af 1990’erne blev Håndslag et fælles talerør for Aktive Modstandsfolk og Folkebevægelsen Mod Nazisme.

Og med sådan en baggrund, nemlig dens umiddelbare tilknytning til den danske modstandsbevægelse, til dens idealer, kamp og ikke mindst oprør måtte Håndslag naturligt blive det antifascistiske stridsskrift, der sammenknyttede nutidens eller dagens antifascistiske kamp med modstandsbevægelsens erfaringer og kamp, det sejrrige oprør. Som sådan er Håndslag enestående!

Selvsagt er Håndslags historie og betydning tæt knyttet til Frede Klitgård som person. Han var blandt initiativtagerne til bladet og fra dets start indgik han i redaktionen for senere at blive bladets redaktør.

Håndslag for fremtiden

Tidsskriftet Håndslag er udkommet i snart 30 år. Første nr. blev udgivet i 1985 af Erhvervshæmmede fra Frihedskampen, der senere blev til Aktive Modstandsfolk. Fra 1995 blev Håndslag fællesblad for Aktive Modstandsfolk og Folkebevægelsen Mod Nazisme.
I alle 30 år har Frede Klitgård stået ved roret. Han var blandt initiativtagerne til bladet, har været den væsentligste faste skrivende kraft på bladet, og ikke mindst har han været bladets redaktør i hovedparten af dets eksistens.
Med Håndslag fik modstandsbevægelsen i de sidste tre årtier det nødvendige stridsskrift, der har formået at fremdrage, dokumentere og forbinde dens erfaringer, dens kamp og det sejrrige oprør fra dengang med kampen for fred og frihed, mod krig og fascisme af i dag.
Håndslag har i rigt mål tilbagevist fejlagtige og bevidste forfalskninger og bagtalelser af modstandsbevægelsen.
De Forenede Nationer, FN, blev stiftet på dette grundlag – på opgøret med nazisme. Og Danmark blev medstifter af FN udelukkende fordi befolkningen med modstandsbevægelsen den 29. august 1943 fyrede samarbejdspolitikerne.

Fredes markante pen vil blive savnet i kommende numre af Håndslag. Og bladets fokus vil, med en redaktion af folk, som er født efter befrielsen i nogen grad ændres til i højre grad at fokusere på dagens globale kamp for fred og frihed, mod krig. Med mere stof omkring de aktuelle fascistiske udviklingstræk rundt omkring i verden.
Naturligvis skal modstandsbevægelsens dyrekøbte erfaringer stadig fastholdes og forbindes med dagens aktuelle spørgsmål og kampe.

Det antifascistiske tidsskrift Håndslag er der brug for. Nazismen blev nok slået i 1945. Den blev ikke udryddet.

Læs det nye nr. i pdf

Bogen ankommet frisk fra trykken

Ved et velbesøgt arrangement i samarbejde mellem Oktober Forlag og Håndslag lørdag eftermiddag på mærkedagen den 29. august, præsenterede Ebbe Riis Klausen, redaktør for Håndslag, den nye bog frisk fra trykken.

” Sejrrigt oprør skiller sig markant ud i  strømmen af bøger og film om besættelsen, der fortsætter her 70 år efter dens afslutning. Det er den kæmpende modstandsbevægelses holdninger, den udtrykker – med direkte rødder i den aktive modstandskamp. Det er ikke en politisk, akademisk eller kunstnerisk bearbejdning af et gammelt stof med en anden dagsorden.
Det er simpelthen modstandsfolkenes fortælling: Sådan var det! Sådan var nazi, sådan var kollaboratørpolitikken, sådan var modstanden, sådan var omkostningerne. Og sådan var sejren, som i første omgang betød,  at Danmark blev anerkendt som en af de allierede, som et besat land, og ikke som en tysk vasalstat på Hitlers side ved skabelsen af den ny verdensorden efter krigen.”

Af Klaus Riis
Redaktør, Kommunistisk Politik
Læs hele anmeldelse på kpnet.dk: ‘Sejrrigt oprør’ (Oktober Forlag) er enestående vigtig bogudgivelse

Vejledende pris: 398,- kr.. Du kan købe den i boghandelen eller kontakte os for bestilling.

’Sejrrigt oprør’ er trykt i tidsskriftets Håndslag A4 format

Reception og præsentation af bogen ’Sejrrigt oprør’ lørdag 29. august 2015

Oktober Forlag inviterer til reception i anledning af udgivelsen af bogen

’Sejrrigt oprør’

119 udvalgte artikler fra tidsskriftet Håndslag
om den mest dramatiske epoke i Danmarks nyere historie
Redaktion: Frede Klitgård

29. august 2015, kl. 14 – 16

Præsentation og reception

I Oktober Bogbutik
Vesterfælledvej 1B
1550 København V

Den 29. august 1943 var et vendepunkt i modstandskampen under besættelsen af Danmark. Dagen hvor danskerne sagde Nej til samarbejdspolitikken, fremtvang regeringens afgang og gik over til aktiv massemodstand mod besættelsesmagten.

På årsdagen i 2015 udkommer på Oktober Forlag modstandsmanden, kommunisten og journalisten Frede Klitgårds store bog om besættelsen – 119 udvalgte artikler fra tidsskriftet Håndslag gennem mere end 20 år. Den viser frihedskampen 1940-45 som et ungdomsoprør og som et folkeligt oprør og trækker perspektiver frem til i dag – i skarp konfrontation med de sidste årtiers stadig mere gennemgribende historierevisionisme i forhold til modstandskampen.

Frede Klitgård nåede netop at afslutte arbejdet med bogen før han døde i begyndelsen af juni. Bogen og dens forfatter vil blive præsenteret i nogle oplæg, der også vil tage Frede Klitgårds og tidsskriftet Håndslags historiske rolle op. Blandt andet vil Håndslags nye redaktør Ebbe Riis Klausen tale.

Alle interesserede er velkomne til præsentationen og receptionen.

’Sejrrigt oprør’ er trykt i tidsskriftets format – med masser af illustrationer – og er på 340 sider.
Vejledende pris: 398,- kr..

Under fællestitlen “Sejrrigt Oprør” udgiver Tidsskriftet Håndslag 119 udvalgte artikler i bogform

Under fællestitlen “Sejrrigt Oprør” udgiver Tidsskriftet Håndslag 119 udvalgte artikler i bogform på Oktober Forlag. Samlingen af de udvalgte artikler fra antifascistiske tidsskrift Håndslag giver et intenst indblik i den nationale frihedskamp under den ekstraordinære situation under den voldelige tyske besættelse 1940-45, og i det indbyggede ungdomsoprør med den sejrrige afslutning, hvor Danmark takket være modstandsfolkene og deres epokegørende indsats blev medstifter af den nye, verdensomspændende samarbejds- og fredsorganisation De Forenede Nationer (FN).

Det var Anti-Hitler-Koalitionens største og smukkeste resultat i Anden Verdenskrigs verdensomspændende blodige opgør, der kostede over 50 millioner mennesker livet og medførte enorme ødelæggelser i alle verdensdele, undtagen USA. Artiklerne genoptrykkes i deres oprindelige form, således at atmosfæren og autenticiteten bevares. Begivenhederne beskrives, som de fandt sted set gennem modstandsfolkenes briller. Både ældre og yngre kan her følge i modstandsfolkenes fodspor og også stifte bekendtskab med de kontroversielle problemer, for eksempel vedrørende politikernes intime samarbejde med besættelsesmagten og det manglende “retsopgør”. Det pointeres, at den danske frihedskamp faktisk tog sin begyndelse allerede med den tysk-nazistiske folkeforfører Adolf Hitlers magterobring den 30. januar 1933.

Redigeret og udvalgt af Frede Klitgård.

Læs forord, og indledning.

Bogen er i A4 format og er på 340 sider. Den udkommer den 29. august 2015, kontakt for mere information.

Indhold:
Forord, og indledning.
Befrielsen 1945. Særnummer. Februar 2005
Dansk politi – håndlanger for nazismen og Gestapo. Marts 1992
Folkestrejken 1944. Massakren på, “De 11” ved Rosted. Februar 1994
Sabotagens pionerer. Januar 1995
Krystalnatten – et forvarsel om gaskamre og fysisk tilintetgørelse. April 1997
Hemmelig dansk-tysk militærpagt. Marts 1999
Danske våben til Hitler – A.P.Møller. i søgelyset. Juni 1999
Alliancen med Hitler. Sandkro-aftalen om socialdemokratiets stilling og opgaver i nazistisk Neuropa. Maj 2001
180 danske officerer i nazipartiets Bovrupkartotek. Marts 2002
Rapport fra Dreibergen – Massakren i Nordsøen. April 2002
Ungdomsoprøret 1943 vandt sejr. Marts 2003
Stikkerne. Gestapos forlængede arm. Marts 2004
Modstandskampen – status i fakta og tal.
Principprogram for FMN. Marts 2008
Gestapochef Onkel Hans hyret af PET efter krigen. November 2009
Stormagternes pagt med Hitler. Krigen vendt mod øst. Januar 2011
Atlantvolden. 8000 bunkers i Jylland. Februar 2011
Fanger frikøbt i KZ-lejr. Maj 2011
Krigssejlere hædret. April 2014

Forord – til bogen Sejrrigt oprør

Selv om der er udkommet over 7000 bøger om den nazi-tyske besættelse 1940-45 og Anden Verdenskrig, er emnet stadig ikke udtømt. Tidligere bøger og beskrivelser efterlod mange ubesvarede spørgsmål, direkte historieforfalskninger og problemer. Det søges der nu rettet op på i det foreliggende genoptryk af 119 oplysende, unikke artikler i Håndslag med relation til den danske frihedskamp. Tidsskriftet Håndslag, der nu er et landets største, startede efter Anden Verdenskrig som et beskedent, duplikeret meddelelsesblad, der orienterede Aktive Modstandsfolk om fødselsdage og jubilæer m.v. Da der i offentligheden blev fremført mange fejlagtige eller bevidste forfalskninger om modstandsbevægelsen, ændrede Håndslag karakter til modstandsfolkenes stridsskrift, der bragte nye oplysninger eller afdækkede mange ellers ukendte begivenheder under besættelsen, eller tilføjede nye aspekter, hvor begivenhederne blev set gennem de aktive aktørers briller og sat i relief. Aktive Modstandsfolk var den første tværpolitiske modstandsorganisation stiftet 1949 med henblik på at assistere modstandsfolkene og krigssejlerne med at få kompensation efter 1945-loven om erstatning til besættelsestidens ofre. Foreningen udførte her et kæmpearbejde med at fremskaffe de krævede dokumentationer m.v. Derfor navnet Håndslag. I mange år løftede tidsskriftet desuden opgaven med at afsløre og belyse begivenheder, som blev undertrykt af faghistorikere og skribenter. Mange forsøg på at få adgang til arkivalier, f.eks. om danske myndigheders udlevering af 500 modstandsfolk eller forfulgte til det brutale tyske politi Gestapos forgodtbefindende, lykkedes desværre ikke, ligesom politikernes intense samarbejde med tyskerne stadig er gådefuldt og underbelyst. Den naturlige afgang af modstandsfolk gav stødet til at intensivere samarbejdet med Folkebevægelsen Mod Nazisme (FMN). Det manglende retsopgør betyder, at det officielle Danmark fortsat holder mange vigtige dokumenter om krigsforbrydelser under lås og slå og milevidt fra nysgerrige blikke. Det er lukket land. Håndslag har dog i mange tilfælde kunnet åbne døren på klem for de “forbudte” sager, f.eks. om det første terrormord eller ved som dokumentation at bringe den autentiske liste, som viser, at over en tredjedel af de danske officerer var nazister. De 119 Håndslag-artikler, som nu for første gang bringes samlet, kan medvirke til at kaste mere og nyt lys over besættelsestiden og dens positive og også dunkle sider.

 Frede Klitgård