Bogen ankommet frisk fra trykken

Ved et velbesøgt arrangement i samarbejde mellem Oktober Forlag og Håndslag lørdag eftermiddag på mærkedagen den 29. august, præsenterede Ebbe Riis Klausen, redaktør for Håndslag, den nye bog frisk fra trykken.

” Sejrrigt oprør skiller sig markant ud i  strømmen af bøger og film om besættelsen, der fortsætter her 70 år efter dens afslutning. Det er den kæmpende modstandsbevægelses holdninger, den udtrykker – med direkte rødder i den aktive modstandskamp. Det er ikke en politisk, akademisk eller kunstnerisk bearbejdning af et gammelt stof med en anden dagsorden.
Det er simpelthen modstandsfolkenes fortælling: Sådan var det! Sådan var nazi, sådan var kollaboratørpolitikken, sådan var modstanden, sådan var omkostningerne. Og sådan var sejren, som i første omgang betød,  at Danmark blev anerkendt som en af de allierede, som et besat land, og ikke som en tysk vasalstat på Hitlers side ved skabelsen af den ny verdensorden efter krigen.”

Af Klaus Riis
Redaktør, Kommunistisk Politik
Læs hele anmeldelse på kpnet.dk: ‘Sejrrigt oprør’ (Oktober Forlag) er enestående vigtig bogudgivelse

Vejledende pris: 398,- kr.. Du kan købe den i boghandelen eller kontakte os for bestilling.

sejrrigt opgør

’Sejrrigt oprør’ er trykt i tidsskriftets Håndslag A4 format

Reception og præsentation af bogen ’Sejrrigt oprør’ lørdag 29. august 2015

Oktober Forlag inviterer til reception i anledning af udgivelsen af bogen

’Sejrrigt oprør’

119 udvalgte artikler fra tidsskriftet Håndslag
om den mest dramatiske epoke i Danmarks nyere historie
Redaktion: Frede Klitgård

29. august 2015, kl. 14 – 16

Præsentation og reception

I Oktober Bogbutik
Vesterfælledvej 1B
1550 København V

Sejrrigt oprør forsideDen 29. august 1943 var et vendepunkt i modstandskampen under besættelsen af Danmark. Dagen hvor danskerne sagde Nej til samarbejdspolitikken, fremtvang regeringens afgang og gik over til aktiv massemodstand mod besættelsesmagten.

På årsdagen i 2015 udkommer på Oktober Forlag modstandsmanden, kommunisten og journalisten Frede Klitgårds store bog om besættelsen – 119 udvalgte artikler fra tidsskriftet Håndslag gennem mere end 20 år. Den viser frihedskampen 1940-45 som et ungdomsoprør og som et folkeligt oprør og trækker perspektiver frem til i dag – i skarp konfrontation med de sidste årtiers stadig mere gennemgribende historierevisionisme i forhold til modstandskampen.

Frede Klitgård nåede netop at afslutte arbejdet med bogen før han døde i begyndelsen af juni. Bogen og dens forfatter vil blive præsenteret i nogle oplæg, der også vil tage Frede Klitgårds og tidsskriftet Håndslags historiske rolle op. Blandt andet vil Håndslags nye redaktør Ebbe Riis Klausen tale.

Alle interesserede er velkomne til præsentationen og receptionen.

’Sejrrigt oprør’ er trykt i tidsskriftets format – med masser af illustrationer – og er på 340 sider.
Vejledende pris: 398,- kr..

Under fællestitlen “Sejrrigt Oprør” udgiver Tidsskriftet Håndslag 119 udvalgte artikler i bogform

Sejrrigt oprør forsideUnder fællestitlen “Sejrrigt Oprør” udgiver Tidsskriftet Håndslag 119 udvalgte artikler i bogform på Oktober Forlag. Samlingen af de udvalgte artikler fra antifascistiske tidsskrift Håndslag giver et intenst indblik i den nationale frihedskamp under den ekstraordinære situation under den voldelige tyske besættelse 1940-45, og i det indbyggede ungdomsoprør med den sejrrige afslutning, hvor Danmark takket være modstandsfolkene og deres epokegørende indsats blev medstifter af den nye, verdensomspændende samarbejds- og fredsorganisation De Forenede Nationer (FN).

Det var Anti-Hitler-Koalitionens største og smukkeste resultat i Anden Verdenskrigs verdensomspændende blodige opgør, der kostede over 50 millioner mennesker livet og medførte enorme ødelæggelser i alle verdensdele, undtagen USA. Artiklerne genoptrykkes i deres oprindelige form, således at atmosfæren og autenticiteten bevares. Begivenhederne beskrives, som de fandt sted set gennem modstandsfolkenes briller. Både ældre og yngre kan her følge i modstandsfolkenes fodspor og også stifte bekendtskab med de kontroversielle problemer, for eksempel vedrørende politikernes intime samarbejde med besættelsesmagten og det manglende “retsopgør”. Det pointeres, at den danske frihedskamp faktisk tog sin begyndelse allerede med den tysk-nazistiske folkeforfører Adolf Hitlers magterobring den 30. januar 1933.

Redigeret og udvalgt af Frede Klitgård.

Læs forord, og indledning.

Bogen er i A4 format og er på 340 sider. Den udkommer den 29. august 2015, kontakt for mere information.

Indhold:
Forord, og indledning.
Befrielsen 1945. Særnummer. Februar 2005
Dansk politi – håndlanger for nazismen og Gestapo. Marts 1992
Folkestrejken 1944. Massakren på, “De 11” ved Rosted. Februar 1994
Sabotagens pionerer. Januar 1995
Krystalnatten – et forvarsel om gaskamre og fysisk tilintetgørelse. April 1997
Hemmelig dansk-tysk militærpagt. Marts 1999
Danske våben til Hitler – A.P.Møller. i søgelyset. Juni 1999
Alliancen med Hitler. Sandkro-aftalen om socialdemokratiets stilling og opgaver i nazistisk Neuropa. Maj 2001
180 danske officerer i nazipartiets Bovrupkartotek. Marts 2002
Rapport fra Dreibergen – Massakren i Nordsøen. April 2002
Ungdomsoprøret 1943 vandt sejr. Marts 2003
Stikkerne. Gestapos forlængede arm. Marts 2004
Modstandskampen – status i fakta og tal.
Principprogram for FMN. Marts 2008
Gestapochef Onkel Hans hyret af PET efter krigen. November 2009
Stormagternes pagt med Hitler. Krigen vendt mod øst. Januar 2011
Atlantvolden. 8000 bunkers i Jylland. Februar 2011
Fanger frikøbt i KZ-lejr. Maj 2011
Krigssejlere hædret. April 2014

Forord – til bogen Sejrrigt oprør

Sejrrigt oprør forsideSelv om der er udkommet over 7000 bøger om den nazi-tyske besættelse 1940-45 og Anden Verdenskrig, er emnet stadig ikke udtømt. Tidligere bøger og beskrivelser efterlod mange ubesvarede spørgsmål, direkte historieforfalskninger og problemer. Det søges der nu rettet op på i det foreliggende genoptryk af 119 oplysende, unikke artikler i Håndslag med relation til den danske frihedskamp. Tidsskriftet Håndslag, der nu er et landets største, startede efter Anden Verdenskrig som et beskedent, duplikeret meddelelsesblad, der orienterede Aktive Modstandsfolk om fødselsdage og jubilæer m.v. Da der i offentligheden blev fremført mange fejlagtige eller bevidste forfalskninger om modstandsbevægelsen, ændrede Håndslag karakter til modstandsfolkenes stridsskrift, der bragte nye oplysninger eller afdækkede mange ellers ukendte begivenheder under besættelsen, eller tilføjede nye aspekter, hvor begivenhederne blev set gennem de aktive aktørers briller og sat i relief. Aktive Modstandsfolk var den første tværpolitiske modstandsorganisation stiftet 1949 med henblik på at assistere modstandsfolkene og krigssejlerne med at få kompensation efter 1945-loven om erstatning til besættelsestidens ofre. Foreningen udførte her et kæmpearbejde med at fremskaffe de krævede dokumentationer m.v. Derfor navnet Håndslag. I mange år løftede tidsskriftet desuden opgaven med at afsløre og belyse begivenheder, som blev undertrykt af faghistorikere og skribenter. Mange forsøg på at få adgang til arkivalier, f.eks. om danske myndigheders udlevering af 500 modstandsfolk eller forfulgte til det brutale tyske politi Gestapos forgodtbefindende, lykkedes desværre ikke, ligesom politikernes intense samarbejde med tyskerne stadig er gådefuldt og underbelyst. Den naturlige afgang af modstandsfolk gav stødet til at intensivere samarbejdet med Folkebevægelsen Mod Nazisme (FMN). Det manglende retsopgør betyder, at det officielle Danmark fortsat holder mange vigtige dokumenter om krigsforbrydelser under lås og slå og milevidt fra nysgerrige blikke. Det er lukket land. Håndslag har dog i mange tilfælde kunnet åbne døren på klem for de “forbudte” sager, f.eks. om det første terrormord eller ved som dokumentation at bringe den autentiske liste, som viser, at over en tredjedel af de danske officerer var nazister. De 119 Håndslag-artikler, som nu for første gang bringes samlet, kan medvirke til at kaste mere og nyt lys over besættelsestiden og dens positive og også dunkle sider.

 Frede Klitgård

Indledning – til bogen Sejrrigt oprør

warszawa ghettoDe 12 år fra 1933 til 1945, hvor det nazistiske Tyskland dominerede i Europa, var også for Danmark en brydningstid. Den danske modstands- og frihedskamp endte med frihedskæmpemes glorværdige sejr i 1945, da modstandsbevægelsen i Danmark blev anerkendt som de demokratiske landes medkæmper i nedkæmpelsen af de fascistiske aggressorer. Allerede i 1944 havde modstandsbevægelsen som en særlig gestus været inviteret med til stiftelsen af De Forenede Nationer (FN).

Det var en lykke, at fascisternes forsøg på at underlægge sig hele Europa blev standset. Det kostede hård kamp, store ødelæggelser og over 50 millioner dræbte ofre. Det bør aldrig gå i glemmebogen. Fascismen og den tyske variant, nazismen, var en politisk strømning, som opstod i Italien i 1919 af krigsveteraner under ledelse af højresocialdemokraten Benito Mussolini. Det var oprindeligt et protestparti, men udvikledes som en ekstrem nationalistisk og antisocialistisk bevægelse. Målet var en korporativ stat, det vil sige et autoritært system, hvor individer, grupper og klasser var underordnet “den totale stat”.

Fascismens rødder går helt tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor de imperialistiske stormagter kappedes om at erobre kolonier med deres råstoffer og billig arbejdskraft. Her blev kimen til den frygtelige Første Verdenskrig med millioner af lig i de mudrede skyttegrave i Frankrig lagt til spiring.

Den italienske fascisme inspirerede til oprettelse af tilsvarende regimer eller bevægelser i Spanien, Frankrig, Belgien, Ungarn (diktator Horthy med Pilekors-divisionerne) og Rumænien (diktator Antonescu med Jerngarden) og først og fremmest Tyskland. De tyske fascister under diktator Adolf Hitler etablerede et sandt terrorregime med de civile stormtropper i SA (Sturm-Abteilungen/Stormafdelinger).

De var iklædt kakifarvede skjorter, sorte spidsbukser og lange sorte støvler. De spredte skræk og rædsel, når de skrålende vulgære nazisange i tætte formationer taktfast marcherede frem i byernes arbejderkvarterer. De terroriserede indbyggerne og foranstaltede voldelige sammenstød, ofte med mange sårede.

De militære SS-formationer (Schutz-Staffel/Beskyttelsesafdelinger) i sorte uniformer og med det truende dødningehovede som emblem komplementerede fascismen med den famøse og misvisende raceideologi som et bærende element med fysisk udryddelse (Holocaust) af jøderne og andre som mål. Det er i modstrid med alle videnskabelige fakta, at jøder er en race. Men det hævdede nazisterne og kaldte jøderne for skadedyr som rotter, der skulle udryddes med alle midler. De handlede derefter. Det førte til Krystalnatten med ødelæggelse af forretninger, synagoger m.m. og var signalet til mange slags restriktioner og overgreb mod jøderne med efterfølgende indfangelse og transport til døden i gaskamre i koncentrations- og dødslejre.

Medlemmer af de to terrorkorps deltog med iver i jødeudryddelsen i særlige Einnsatzgruppen, hvor også almindelige værnemagtssoldater deltog.

Georgi Dimitrov

Den legendariske Georgi Dimitrov, der blev slæbt for “retten” i Tyskland, men satte Göring til vægs.

Den første store nazistiske terrorbølge ramte dødsfjenden det kommunistiske parti. Halvdelen af partiets 300.000 medlemmer blev hurtigt fanget og fyldte de mange nyoprettede koncentrationslejre til bristepunktet. Fangerne blev tvunget til tungt arbejde og var udsat for mishandlinger, sult og sygdom.

Fascismen var kapitalmagternes indsats i den permanente klassekamp, og de anså den for at være et forsøg på udvej af de stadig tilbagevendende kriser.

Landenes arbejderbevægelser med kommunisterne i fortroppen var fascismens konsekvente modstandere. Modsætningerne skærpedes især i Tyskland ved de tyske nazisters og “der Führer” Adolf Hitlers magterobring 1933.

Den store organisation Kommunistisk Internationales 7. verdenskongres i Moskva 1935 fik enorm betydning for de europæiske arbejderpartiers opbygning af brede enheds- og folkefronter imod det fascistiske stormløb.

Den bulgarske formand Georgi Dimitrov definerede fascismens klassekarakter med disse eviggyldige ord:

“Fascismen ved magten er det åbne fascistiske diktatur af finanskapitalens mest reaktionære, chauvinistiske og imperialistiske elementer”.

 

Den danske modstandsbevægelses fødsel

Da den nazistiske østrigske politiker Adolf Hitler (1889-1945) i januar 1933 på kupagtig vis havde tilrevet sig magten i Tyskland, flygtede en strøm af forfulgte – arbejderledere, fagforeningsfolk, jøder m. fl. – til nabolandene.

Danske antinazister mod krig og fascisme iværksatte straks et meget omfattende hjælpearbejde, hvorfor den danske modstandsbevægelses fødsel kan dateres til denne periode og ikke som ofte påstået til den 9. april 1940, da Hitler-Tyskland overfaldt og besatte Danmark. Da var Anden Verdenskrig for længst igangsat den 1. september 1939, da Hitler-Tyskland med sin opsvulmede, velsmurte krigsmaskine overfaldt Polen. Læs resten

Frede Klitgård – En modstandsmand

frede_klitgard_5maj2005Frede Klitgård (1923 – 2015), var i mange år formand for foreningen Aktive Modstandsfolk og redaktør af modstandsbladet Håndslag. Efter det nazityske overfald på Norge og Danmark den 9. april 1940 dannedes der spontant unge modstandsgrupper i Esbjerg, Odense, Aarhus og Aalborg (Churchillgruppen). Frede Klitgård var medlem af Århus-gruppen, der fik en krank skæbne. Det var den første gruppe, der fik kontakt med den britiske hjælpeorganisation SOE (Special Organisations Executive) og tilgang til britisk sabotagemateriel og nødvendigt sprængstof. I flere aktioner lykkedes det at sprænge flere store fabrikker og standse al trafik i tre-fire eller flere dage til stor gene for tyskernes transporter af mænd og materiel til Norge, Finland og videre til krigen mod Sovjetunionen.

Et par uger efter den tyske militære undtagelsestilstand ved kulminationspunktet den 29. august 1943 med indførelse af dødsstraf eksploderede en ladning sabotagemateriel, Frede Klitgård transporterede på sin cykel i Viby. Han blev voldsomt slynget langt hen ad fortovet og var meget forslået og bevidstløs, da han blev arresteret af dansk politi og straks udleveret til tyskerne. Politimester Staunstrup, der besørgede “forretningen”, spredte en stor protestdemonstration og kørte med en væbnet eskorte på 20 mand sabotøren til Aarhus. I arresthuset ringede han på til den nyåbnede tyske afdeling. Her klaskede han hælene sammen for en tysk soldat, gjorde stram honnør og galede opstemt og triumferende, som om han havde vundet Anden Verdenskrig: “Wir haben ein Saboteur gefangen”. Samarbejdende dansk og tysk politi (Gestapo) og stikkere ivæksatte efterfølgende en oprulning, der 5. december 1943 førte til den første henrettelse af en dansk gruppe, nemlig fire sabotører. Frede Klitgård og tre andre dødskandidater blev i sidste øjeblik sorteret fra. På daværende tidspunkt fandt tyskerne det ikke opportunt at skyde så mange unge mennesker på en gang. Frede Klitgård blev deporteret til tugthuset Dreibergen ved Rostock med næsten 200 danske fanger og senere til koncentrationslejren Neuengamme. Han kom hjem med den svenske aktion “De Hvide Busser”.

Bogen “Sejrrigt Oprør” bringer mange andre beretninger og rummer uvurderlige kilder til oplysning, fordybelse og forståelse af den danske ungdoms uforglemmelige, opløftende og resultatrige nationale frihedskamp.

Staunstrup og andre håndlangere blev senere sparket opad og behængt med ordner og medaljer og aldrig draget til ansvar.

Per Arnoldis antifascistiske plakat “Det knækkede hagekors” fra 1993

På 50-årsdagen for modstandsfolkenes store sejrsdag 29. august 1943 arrangerede Aktive Modstandsfolk med støtte fra over 70 grupper og organisationer en gigantisk folkefest med over 100.000 deltagere på Rådhuspladsen og på Femøren, Amager. Per Arnoldi skabte her det antifascistiske logo - det brudte nazistiske hagekors - som vakte furore og var trækplaster i bl.a. Museum of Modern Art i New York.

På 50-årsdagen for modstandsfolkenes store sejrsdag 29. august 1943 arrangerede Aktive Modstandsfolk med støtte fra over 70 grupper og organisationer en gigantisk folkefest med over 100.000 deltagere på Rådhuspladsen og på Femøren, Amager.
Per Arnoldi skabte her det antifascistiske logo – det brudte nazistiske hagekors – som vakte furore og var trækplaster i bl.a. Museum of Modern Art i New York.

Den danske autodidakte og verdensberømte multikunstner Per Arnoldi har ydet et meget betydningsfuldt bidrag til den antifascistiske kamp.
Per Arnoldi besidder en fascinerende evne til i få streger og klare farver at favne store, komplicerede problemer, at uddybe og berige menneskets tanker og sind – og kunsten.
Per Arnoldis antifascistiske plakat “Det knækkede hagekors” fra 1993, medvirkede til mobeliseringen af de over 100.000 mennesker som deltog i den storslåede og hidtil største antinazistiske , antiracistiske folkefest med deltagelse af mange afholdte kunstnere.
Der var dog også kritiske røster, som mente, at hagekorset ikke under nogen form, heller ikke tildækket, antydet eller sønderbrudt som her, skulle vises. Det skulle være død og borte for stedse. Holdningen var baseret på det absolutte forbud mod nazismen, som blev besluttet ved den store krigsforbryderproces og domene i Nürnberg efter krigen.