Forord – til bogen Sejrrigt oprør

Sejrrigt oprør forsideSelv om der er udkommet over 7000 bøger om den nazi-tyske besættelse 1940-45 og Anden Verdenskrig, er emnet stadig ikke udtømt. Tidligere bøger og beskrivelser efterlod mange ubesvarede spørgsmål, direkte historieforfalskninger og problemer. Det søges der nu rettet op på i det foreliggende genoptryk af 119 oplysende, unikke artikler i Håndslag med relation til den danske frihedskamp. Tidsskriftet Håndslag, der nu er et landets største, startede efter Anden Verdenskrig som et beskedent, duplikeret meddelelsesblad, der orienterede Aktive Modstandsfolk om fødselsdage og jubilæer m.v. Da der i offentligheden blev fremført mange fejlagtige eller bevidste forfalskninger om modstandsbevægelsen, ændrede Håndslag karakter til modstandsfolkenes stridsskrift, der bragte nye oplysninger eller afdækkede mange ellers ukendte begivenheder under besættelsen, eller tilføjede nye aspekter, hvor begivenhederne blev set gennem de aktive aktørers briller og sat i relief. Aktive Modstandsfolk var den første tværpolitiske modstandsorganisation stiftet 1949 med henblik på at assistere modstandsfolkene og krigssejlerne med at få kompensation efter 1945-loven om erstatning til besættelsestidens ofre. Foreningen udførte her et kæmpearbejde med at fremskaffe de krævede dokumentationer m.v. Derfor navnet Håndslag. I mange år løftede tidsskriftet desuden opgaven med at afsløre og belyse begivenheder, som blev undertrykt af faghistorikere og skribenter. Mange forsøg på at få adgang til arkivalier, f.eks. om danske myndigheders udlevering af 500 modstandsfolk eller forfulgte til det brutale tyske politi Gestapos forgodtbefindende, lykkedes desværre ikke, ligesom politikernes intense samarbejde med tyskerne stadig er gådefuldt og underbelyst. Den naturlige afgang af modstandsfolk gav stødet til at intensivere samarbejdet med Folkebevægelsen Mod Nazisme (FMN). Det manglende retsopgør betyder, at det officielle Danmark fortsat holder mange vigtige dokumenter om krigsforbrydelser under lås og slå og milevidt fra nysgerrige blikke. Det er lukket land. Håndslag har dog i mange tilfælde kunnet åbne døren på klem for de “forbudte” sager, f.eks. om det første terrormord eller ved som dokumentation at bringe den autentiske liste, som viser, at over en tredjedel af de danske officerer var nazister. De 119 Håndslag-artikler, som nu for første gang bringes samlet, kan medvirke til at kaste mere og nyt lys over besættelsestiden og dens positive og også dunkle sider.

 Frede Klitgård

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s